Sportspleje

Sportsudøverens krop har brug for pleje og opmærksomhed. Det er her vores lange liste af forskellige sportsplejeprodukter kommer ind i billedet. Med medicintasker, cremer og flere typer tape og bandager giver vi mulighed for masser af restitution og pleje efter træning/kamp eller som forberedelse til næste træning/kamp.

Er du nysgerrig på hvordan man bruger vores massagebolde, balancebræt eller tapes?
Se alle vores guides her. 

Filtre

Filtre
Sorter efter:

PROFCARE Sportsbind og plejeprodukter dækker langt de fleste behov for sportsudøvere på både elite- og motionsplan.

Taskekollektion - også med lifestyle tasker

Se vores slidstærke sportstasker i forskellige størrelser eller teambags med eller uden hjul.

Vores taskekollektion indeholder også Lifestyle tasker. En regntæt rygsæk, ”Backpack All-Weather”, og en ”Cross-body” skuldertaske. Begge modeller kommer i et nyt stilfuldt design, der er ideelle til både hverdagsbrug og til at bære dit træningstøj og udstyr til og fra træning.

Vi har selvfølgelig også et udvalg af fodboldsække & håndboldsække, boldnet eller fodboldtasker & håndboldtasker.

Se vores taskekollektion

Sportspleje

Når kroppen presses under sport, er det vigtigt at pleje og beskytte den rigtigt. Hos SELECT finder du et bredt udvalg af sportsplejeprodukter, der hjælper dig med alt fra forebyggelse og restitution til akut skadesbehandling. Uanset om du har brug for sportstape, varmecreme, køleprodukter eller støttebandager, tilbyder vi nyttigt sportspleje til enhver sportsudøver.

Forebyg sportsskader med den rette sportspleje

Forebyggelse er fundamentet for en sund og langvarig sportskarriere. Inden du overhovedet træder ud på banen, kan du gøre en stor indsats for at minimere risikoen for overbelastning og akutte vrid. Ved at integrere de rette præstationsfremmende og beskyttende produkter i din faste rutine, skaber du stabilitet og tryghed for dine led og muskler. Det kan fx være ved hjælp af støttebind, tape, bandager osv.

Tape og bandage til stabilisering af led

Et af de mest effektive redskaber til skadeforebyggelse er anvendelsen af beskyttende bandager og sportstape. Har du tidligere haft problemer med svage led, kan en præcis tapening af ankel eller tapening af knæ give den nødvendige mekaniske støtte. Mange atleter søger svar på, hvordan man taper en ankel op korrekt, eller leder efter vejledning til sportstape på knæ, da den rette teknik sikrer, at leddet holdes inden for sine naturlige yderpositioner uden at hæmme bevægelsesfriheden.

Alt efter dit specifikke behov findes der forskellige typer af tape. En stiv uelastisk tape som klassisk hvid eller er ideel til maksimal mekanisk fiksering. Hvis du har brug for mere dybdegående stabilitet, er leukotape og leukotape p kendt for sin ekstremt stærke klæbeevne, hvilket gør dem særligt velegnede til tapening af skulder eller fastgørelse af patellasenen ved et schlatter-knæ.

Ønsker du derimod kompression kombineret med fleksibilitet, er en elastisk tape det perfekte valg til for eksempel akillessene eller til indersiden af et knæ. Til muskelsmerter og genoptræning kan kinesiologi-tape også anvendes for at øge mikrocirkulationen i huden. Uanset om målet er en fuld optapening af skulder, optapening af knæ eller blot at tape knæ op til træning, kan du støtte led og muskler med professionel tape fra vores store udvalg af tape & bandage. For maksimal, mekanisk ekstern støtte kan et donjoy knæ eller lignende skinner også overvejes i samråd med en fysioterapeut.

Såler og hælstøtte til reducering af belastning og forbedring af fodstilling

Udover sportstape på knæ eller tape til skulder starter den gode forebyggelse helt nede fra bunden. Dine fødder absorberer enorme stød under løb og spring. Med de rigtige såler & hælstøtter kan du reducere den samlede belastning på både ankler, skinneben og knæ. Sålerne korrigerer uhensigtsmæssige fodstillinger hvilket forebygger skader helt op i hoften. Få bedre komfort og aflastning med støttende såler, så du kan præstere optimalt i hvert sæt.

Plej kroppen med sportspleje til restitution

Når fløjten har lydt, og træningen er slut, begynder en vigtig fase: restitutionen. En aktiv livsstil kræver, at du giver dine muskler og sener de bedste betingelser for at genopbygge sig selv, så du undgår langvarige overbelastningsskader og ubehagelig stivhed og kan forblive i topform.

En af de mest behagelige måder at fremme restitutionen på er ved at anvende en målrettet creme & salve. En dybdevirkende varmecreme til muskler er et uundværligt redskab. Varme øger blodcirkulationen markant i det behandlede område, hvilket tilfører ilt og vigtige næringsstoffer til de trætte muskelfibre. Dette lindrer effektivt stivhed i nakke, ryg eller lægmuskler efter hård fysisk aktivitet. Plej ømme muskler med varmecreme og salver, inden du lægger dig til at sove, eller som en del af din opvarmning på kolde dage.

Hvis du i stedet døjer med overophedede, trætte led eller en begyndende irritation ved senerne, kan kølende cremer have en fantastisk lindrende effekt. Du kan også med stor fordel kombinere dine salver med vores massagebolde for en udvidet behandling. Ved at rulle dine ømme punkter på en massagebold udfører du effektiv triggerpunktterapi på dig selv. Det forbedre fleksibiliteten og løsner op for genstridige infiltrationer. Reducér spændinger med massagebolde som en fast del af din ugentlige restitution.

Udforsk sportspleje til akut skadebehandling

Selvom du gør alt det rigtige for at forebygge, kan uheldet ske i en tæt duel eller ved et uheldigt skridt. I situationer med akut opståede sportsskader som forstuvninger, slag eller fibersprængninger, er hurtig handling altafgørende. Formålet med akut sportspleje er at yde øjeblikkelig smertelindring samt minimere indre blødninger og hævelser, hvilket i sidste ende forkorter din genoptræningsperiode markant.

I den akutte fase er kuldebehandling det absolut vigtigste element. Vores kolde Ice Pack kan sørge for, at blodkarrene trækker sig sammen. Dette dæmper den inflammatoriske respons og mindsker den dunkende smerte med det samme. Sørg altid for at have et lager af effektive køleprodukter liggende i klubben eller sportstasken, så du er forberedt. Behandl akutte skader effektivt med isposer og gelpacks, så snart skaden indtræffer – husk dog altid at lægge et klæde eller en bandage mellem isposen og huden for at undgå forfrysninger.

Efter den indledende nedkøling og når den akutte hævelse har lagt sig efter et par døgn, kan en god muskelsalve bruges til at lindre de efterfølgende muskelsmerter og ømhed i det omkringliggende væv.

For at du aldrig skal stå i en situation på sidelinjen uden det nødvendige grej, bør enhver ansvarlig træner, holdleder eller seriøs atlet have let adgang til førstehjælpsudstyr. Hos SELECT finder du professionelle og rummelige medicintasker, der kan pakkes med alt lige fra plastre og sakse til isposer, elastikbind og diverse former for sportstape.

Vil du blive klogere på hvordan du kan bruge vores tapes?

Så se vores videoguides her.